Referat:

Ordinær generalforsamling på Trørødskolen, tirsdag d. 22 maj 2001.

Generalforsamlingen afvikledes i overensstemmelse med foreningens love således:

1. Bestyrelsens forslag til dirigent var Leif Vig. Han blev valgt og indledte med at konstatere at handlingen var lovligt indvarslet. Herefter gik man over til næste punkt:

2. Formandens beretning.
Formanden omtalte først bestyrelsens sammensætning og de poster, som de enkelte medlemmer havde besat:
• Ulrik,Nielsen, formand
• Bent Knauer, sekretær,
• Arne Holm, kasserer,
• Clarissa Crone, næstformand og
Peter Adolphsen.
Herefter gennemgik formanden de sager, som bestyrelsen har behandlet i det forløbne år.

Vejsagen. Efter afholdelsen af vejsyn havde bestyrelsen indhentet tilbud på kantstensarbejder og på pålægning af nyt slidlag. Oprindeligt havde det været meningen, at vejen skulle have påført et slidlag der bestod af bitumen med nedtromling slagger eller granitskærver.
Et medlem af vejsynet havde imidlertid gjort opmærksom på en ny overfladebehandling kaldet tynd asfalt, som benyttedes af kommunen i større og s tørre omfang
Derfor blev der afholdt et møde på ingeniør Asgeirssons kontor, hvor sekretæren fik nogle overslagspriser på denne overfladebehandling. Derefter havde BK udarbejdet et sæt kalkulationer, der viste omkostningerne i forbindelse med de to varianter. Kalkulationerne var baseret på, at kommunen fik overdraget projekterings- og planlægningsarbejdet, og at totalomkostningerne blev fordelt ligeligt på de 29 ejendomme. Redegørelsen behandledes af bestyrelsen, hvorefter der afholdtes en ekstraordinær generalforsamling. Her besluttedes det at gennemføre den løsning, som bestyrelsen havde anbefalet (pålægning af tynd asfalt samt omsætning af kantstene på den østlige side af vejen).
Kommunen blev anmodet om at medvirke i projektet og finansiere arbejderne. Herefter modtog alle grundejerne en kendelse baseret på ligelig fordeling af omkostninger, men med et totalbudget, der væsentligt oversteg bestyrelsens eget estimat.
Efter afholdelsen af et nyt møde med ing Asgeirsson kunne bestyrelsen udsende den informationsskrivelse, der behandledes særskilt på generalforsamlingen.

Derefter omtaltes vejfesten, der var arrangeret af en særlig festkomité, som også havde tilbudt at arrangere dette års vejfest. Formanden takkede gruppen for det udmærkede arrangement.

Formanden omtalte herefter Totax sagen og sagde, at det nu var op til foreningen at sikre, at de kontrolforanstaltninger, der betingede Totax' miljøgodkendelse, blev gennemført af kommunen. En telefonsamtale med kommunes miljøsagsbehandler havde godtgjort, at de godkendelsen nævnte foranstaltninger var blevet overholdt. Bestyrelsen har bedt kommunen om at gennemføre en risiko analyse på virksomheden, men kun brandvæsenets evt. indsats i forbindelse med en brand er blevet (mådeligt] behandlet.

Formanden omtalte også forholdene på Nyvangsstien (ulovligt oplag og byggerier), som bestyrelsen har påtalt overfor kommunen, uden egentlig at have opnået større forståelse for denne sag.

Bestyrelsen har beskæftiget sig med trafiksikkerheden i to tilfælde.
• På Ellekrogen vil der nu blive opsat et skilt, der advarer trafikkanterne om børns leg. Skiltet er af samme type, som er opsat i kvarteret Rammetoften/Viekær.
• Bestyrelsen har gennemført en underskriftsindsamling blandt beboerne på Kohavevej med det formål at bevæge kommunen til at anlægge hastighedsnedsættende konstruktioner på vejen. Kommunen har i en skrivelse til grundejerforeningen omtalt, at et sådant projekt var under overvejelse i øjeblikket.

Da kassereren var forhindret i at deltage i generalforsamlingen og forelægge regnskabet, havde Peter Adolphsen overtaget dette punkt. Da det omdelte regnskab ikke gav anledning til bemærkninger, blev det derfor godkendt.

Herefter gik generalforsamlingen over til en detaildrøftelse af vejprojektet, der blev indledt med sekretærens gennemgang af den senest udsendte informationsskrivelse.

Den efterfølgende diskussion drejede sig især om kommunens vurdering af projektets totalbudget og om fordelingen af omkostningerne.
Der blev blandt nogle medlemmer konstateret en vis utryghed over kommunens prisskøn, der jo - som tidligere omtalt - adskiller sig væsentligt fra bestyrelsens eget overslag.
Hertil svarede bestyrelsen, at man havde drøftet overslaget med kommunen. Det høje kommunale overslag fremkommer fordi
- kommunen har konstateret en prisstigning på 5 kr pr m2 asfaltbelægning,
- fordi kommunen anvender en pris på 300 kr/lbm for kantstensarbejder, hvor bestyrelsen har benyttet den pris på 200 kr/lbm som vi har tilbud på,
- og fordi kommunen har indsat 20.000 kr til justering af dæksler.
- Vi har kun indsat 13.000 til "diverse arbejder".
- Endelig har kommunen forhøjet slutbeløbet med ca. 7.000 kr. som et udtryk for den usikkerhed, der ligger i beregninger, der ikke er taget tilbud på.

Det er meningen, at grundejerforeningen skal gennemgå vejen og beskrive arten og omfanget af arbejderne i detaljer. Herefter vil kommunen prissætte projektet under anvendelsen af de enhedspriser, man i mellemtiden har forhandlet med entreprenørerne.

Nogle grundejere foreslog, at man indhentede et kontroltilbud på arbejderne. Det vil bestyrelsen gerne overveje.

Også fordelingen af omkostningerne gav anledning til bemærkninger. Hr. Sletsjø, hr. Thomasen og hr. Tejdel støttede den fordeling af omkostningerne som er baseret på en fordelingsnøgle, som kommunen har foreslået i det udkast til kendelse, som bestyrelsen fik tilsendt som intern information. I den kendelse, som grundejerne har modtaget, baseres fordelingen af omkostningerne - efter bestyrelsens ønske - på "ligelig fordeling".

Efter at hr. Mikkelsen havde fremsat et mæglingsforslag, afholdtes der en afstemning, der viste en klar overvægt for at forkaste dette forlag og derfor fastholde den ligelige fordeling. En sådan ændring vil imidlertid kræve afholdelse af en ny ekstraordinær generalforsamling, hvilket selvsagt vil forsinke hele projektet.

Der afholdtes herefter valg til bestyrelsen.
Bent Knauer og Ulrik Nielsen afgår efter ønske. Clarissa Crone afgår efter tur, men er indstillet på at ville fortsætte efter et evt. genvalg. Bestyrelsen havde foreslået følgende nye kandidater:

Henrik Dorph-Jensen
Clarissa Crone (genvalg)
Søren Carlsen.

Dirigenten efterlyste evt. andre kandidater, og det viste sig, at yderligere tre kandidater blev foreslået nemlig:
Alice Thomasen
Søren Sletsjø
og Christian Fode.

Den hemmelige afstemning viste flertal for følgende kandidater:
Henrik Dorph-Jensen (16 stemmer)
Clarissa Crone (13 stemmer)
og Christian Fode 8 stemmer).

Eventuelt.
På dette tidspunkt var der kun ganske kort tid tilbage, og man måtte derfor gå over til en drøftelse af evt. anlæg af bump på vejen. Der var tilsyneladende ikke tilslutning til anlæg af bump, men til anlæg af konstruktioner, som bevirker en nedsættelse af hastigheden. Denne sag må tages op på en ekstraordinær generalforsamling.

Fru Mikkelsen ønskede bestyrelsens medvirken til at støjafskærmningen på motorvejen ved Q8 stationen ændres, således at den støj, der genereres af den sydgående trafik ikke reflekteres i Ellekrogens retning.

Ulrik Nielsen og Bent Knauer erklærede sig i øvrigt parate til - dersom den nye bestyrelse ønsker det - at arbejde videre med vejprojektet indtil det er gennemført.

Referatet er godkendt af dirigenten, hr. Leif Vig.
Trørød d. 12 juni, 2001

B. Knauer, sekretær