Formandens beretning 2001
Bestyrelsen, som blev valgt ved sidste års
generalforsamling og som konstituerede sig ved første
bestyrelsesmøde i juni bestod af:
Bent Knaur,
sekretær
Arne Holm,
kasserer
Peter Adolphsen,
u.p.
Clarissa Crone,
næstformand,
og jeg selv som
formand.
Bestyrelsen har afholdt tre ordinære
møder: I juni sidste år og februar og maj dette år. Desuden
har der været et par mindre møder til behandling af aktuelle
sager.
De sager, der er blevet behandlede er:
·
Vejens tilstand og istandsættelse
·
Vejfesten
·
Nabohjælp
·
Miljøgodkendelsen til Totax
·
Forholdene langs Nyvangsstien
·
Trafikken på Ellekrogen
·
Trafik på Kohavevej
1.
Vejens tilstand og istandsættelse
Den sag, der har optaget bestyrelsen mest i
det forløbne år er naturligvis vejens kommende
hovedistandsættelse.
På generalforsamlingen sidste år blev det
aftalt at bestyrelsen skulle udarbejde et oplæg vedrørende ny
vejbelægning, sådan at vejbelægningen skulle kunne
gennemføres i år 2001. Fra deltagere i generalforsamlingen blev
der ytret ønske om at vejbelægningen skulle være af en
"børnevenlig" art, som bl.a. kunne være egnet til
rulleskøjteløb.
Der blev gennemført vejsyn i oktober, og
efterfølgende har vi haft besøg af en brolægger, som har givet
en meterpris på opretning af kantsten.
Vi udarbejdede den lovede redegørelse om
overfladebehandling af Ellekrogen. Redegørelsen blev sammen med
priskalkulationer for alternative løsninger uddelt til
grundejerne i forbindelse med indkaldelse til Ekstraordinær
generalforsamling den 29. marts.
På den ekstraordinære generalforsamling
blev det med 25 stemmer mod 1 vedtaget at iværksætte
hovedistandsættelsen med udgangspunkt i den af bestyrelsen
foreslåede løsning. Denne består i:
1. Der pålægges tyndasfalt, som er den
pæneste og mest rulleskøjtevenlige belægning.
2.
Kantsten oprettes i fornødent omfang
3.
Søllerød Kommune vælges som rådgiver til at forberede
opgaven og styre vejentreprenøren
4.
Søllerød Kommune financierer arbejdet og opkræver
afdrag incl. renter fra de enkelte grundejere over en 5-6 årig
periode.
5.
Desuden blev det pålagt bestyrelsen at sørge for at
markeringen af kanten langs parkeringsbanen kan bibeholdes
Vi har meddelt Søllerød kommunes
vejafdeling denne konklusion i en skrivelse og ved et
efterfølgende møde med kommunens sagsbehandler hr. Asgeirsson,
hvor Bent Knauer og jeg deltog.
Umiddelbart efter dette møde fremsendte
kommunen en skrivelse til grundejerne med forslag til kendelse om
vejistandsættelsen. Kendelsen vil blive behandlet med henblik
på vedtagelse på et møde i vejudvalget den 28. maj.
Med hensyn til fordeling af betalingen
fremgik det af de uddelte kalkulationer at bestyrelsen har regnet
med en ligelig fordeling mellem de 29 ejendomme. Dette fremgik
også af fremlæggelsen ved den ekstraordinære
generalforsamling.
Da bestyrelsen bedst muligt skal varetage
alle grundejeres interesser, har vi naturligvis drøftet det
indgående, hvorledes udgiften bør fordeles. Vi er bekendt med
at der i en bekendtgørelse om vejbidrag omtales fordeling efter
grundareal, ejendomsværdi, facadelængde og ejendommens
benyttelse. Her omtales også at bidrag kan reduceres for
hjørneejendomme mod tilstødende veje. Alle disse forhold har vi
vejet op mod hinanden, og da vi mener at det er et fælles
anliggende at skabe pæne omgivelser på vejen har vi vurderet at
en ligelig fordeling vil give det bedste kompromis.
Når jeg nævner disse forhold er det fordi
der under høringen på kommunens forslag til kendelse er kommet
indsigelser mod fordelingen. Jeg vender tilbage til dette under
dagsordenpunktet om vejprojektet, hvor der vil være mulighed for
at drøfte spørgsmålet.
Da kommunens overslag viste en betydelig
højere pris for vejbelægningen end vi tidligere havde udmeldt
har bestyrelsen valgt at lægge op til generalforsamlingen at
vælge om den oprindeligt besluttede belægning med tyndasfalt
skal fastholdes eller om vi skal vælge en billigere løsning med
bitumen og skærver. Dette vil blive behandlet på det særlige
dagordenpunkt om vejprojektet.
2. Vejfest
Vejfesten blev også i 2000 en stor succes
med 52 deltagere, der hyggede og morede sig under vores
nyanskaffede pavilloner for enden af vejen.
Vi takker vejfestgrupen, som bestod af Anne
og Michael i nr. 11, Kirsten og Peer i nr. 12, Dorte og Arno i
nr. 25 og Pernille og Søren i nr. 30. Vi er meget taknemmelige
for den store indsats.
Gå ind på Ellekrogens hjemmeside og se
billederne fra festen.
( http://hjem.get2net.dk/ellekrogen)
Gruppen har lovet at fortsætte og vil også
arrangere året vejfest. Det er vi naturligvis meget glade for.
3. Nabohjælp
Vi har ikke haft nogen særlige initiativer
på tyverisikring- og nabohjælp området i det forløbne år.
Men vi fastholder at vi er et nabohjælp-område, og at vi er
opmærksomme om hvad der sker i nabolaget og hjælper hinden med
at passe på når naboerne er på ferie.
4 Totax miljøgodkendelse
Som bekendt blev Totax sidste år tildelt en
miljøgodkendelse fra Søllerød kommune. I godkendelsen lå der
nogle betingelser vedrørende nedbringelse af støjudsendelsen
til omgivelserne. Desuden blev det krævet at der i august måned
skulle gennemføres en kortlægning af lugtgener.
Fra Søllerød kommunes Miljøafdeling har
vi fået bekræftet at kontrolmålinger på Totax har bekræftet
at planen vedrørende reduktion af støj overholdes.
Vi har ikke fået nærmere oplysninger
vedrørende kortlægningen af lugtgener.
Bent Knauer har hos kommunen forespurgt om
der foreligger en risikovurdering på Totax i forbindelse med
miljøgodkendelsen.
Vi har fået det svar at der ikke er
foretaget en specifik risikovurdering, men at man ikke vurderer
at der er særlig kritiske forhold, som ikke er klarlagt, og at
Søllerød brandvæsen er velforberedt på en indsats på
fabrikken.
5 Oplag og svineri langs
Nyvangsstien:
Sagen om forbedring af forholdene i
randzonen langs industrikvarteret har ikke bevæget sig meget
længere i det forløbne år.
Snedkermester Kjems har fået godkendt sit
oplag af materialer på det høje stativ op mod skellet, baseret
på at det har været der så længe, dvs. før 1991, hvor den
nye lokalplan for industriområdet trådte i kraft.
6 Trafiksikkerhed på Ellekrogen
Opsætning af trafikspejl
Vi fik som bekendt afslag på vores
anmodning om tilladelse til at opsætte et trafikspejl ved
stikvejen midt på Ellekrogen.
Vi har drøftet dette i bestyrelsen, og vi
enedes om at tage sagen op igen, når vejbelægningen er på
plads. Vi mener at der er mange eksempler på opsætning af
spejle rundt om i kommunen, som viser en mindre stiv holdning til
dette nu.
Opsætning af "Legende
børn" skilt
Vi har også igen drøftet opsætning af et
"legende børn" skilt ved indkørslen til Ellekrogen.
Vi har indhentet priser på skilte, og det viser sig at kan få
et skilt for godt 500 kr hos Rådet for Større
Færdselssikkerhed. dette kan umiddelbart monteres på standeren
til vejskiltet, eller for yderligere 650 kr til en galge, kan det
opstilles for sig selv.
Vi mener at dette umiddelbart kan
iværksættes uden yderligere myndighedsbehandling.
Et eksempel på et skilt ses på vores
nabovej Ellesletten.
Forslag om vejbump
Bestyrelsen har modtaget forslag om at
genoptage drøftelsen af om vi skal etablere bump på ellekrogen
for at nedsætte hastigheden. Forslaget er fremkommet for sent
til at blive behandlet som et emne der kan stemmes om på
generalforsamlingen, så vi henlægger det til drøftelse under
eventuelt.
Jeg vil igen opfordre til at beboerne kører
forsigtigt på vejen. Vi har - heldigvis - mange børn på vores
vej, de kan forglemme sig og komme farende ud fra en indkørsel
eller fra en stikvej.
8. Trafikken på Kohavevej
I februar foranstaltede vi en
underskriftindsamling til forbedrimng af færdselssikkerheden på
Kohavevej. Vi fik ca 100 underskrifter.
Indsendt til teknisk udvalg og borgmesteren
God kontakt med Trørød grundejerforening.
Positivt svar fra kommunen: der vil forment
blive iværksat et projekt ....
9. Bestyrelsens sammensætning
Både Bent Knauer og jeg selv har ønsket at
træde ud af bestyrelsen. Vi har siddet på de samme poster som
hhv. sekretær og formand siden grundejerforeningen genetablering
i 1992 og vi vil gerne give plads til nogle af de mange, der er
kommet til siden på vores vej.
Såfremt den nye bestyrelse ønsker det vil
vi gerne fortsætte som et teknisk underudvalg indtil
vejbelægningen er kommet på plads og godkendt.