Vedbæk d. 25. maj 2000

 

 

 

 

Vedr.: Referat af Generalforsamlingen d. 23 maj, 2000, på Trørødskolen                

 

Den årlige generalforsamling blev afholdt på Trørødskolen med følgende dagsorden:

 

 

1.      Valg af dirigent.

2.      Formandens beretning.

3.      Kassereren aflægger regnskab.

4.      Valg til bestyrelsen.

5.      Valg af revisor.

6.      Eventuelt.

 

Ad. 1          Bestyrelsen havde foreslået valg af Leif Vig. Dette forslag blev tiltrådt af generalforsamlingen.

 

            Dirigenten indledte med at rette det i mødeindkaldelsen pkt. 5, valg af revisor, fremsatte – fejlagtige – forslag. Der burde have stået: ”Efter tur afgår Anne Spandet. Bestyrelsen foreslår genvalg af Søren Karlsen og nyvalg af Tage Mikkelsen”.

 

Ad. 2          Formandens beretning er vedlagt som bilag 1. Den kan desuden læses på Ellekrogens hjemmeside: http://hjem.get2net.dk/ellekrogen  .  Beretningen blev godkendt af generalforsamlingen.

 

            Efter formandens beretning gennemgik sekretæren (B. Knauer) problemerne i forbindelse med den kommende retablering af Ellekrogens slidlag.

 

            Vejens tilstand er blevet vurderet af civilingeniør G. Asgeiersson fra Kommunens Vejafdeling. Han konkluderede, at vejens slidlag formentlig bør retableres inden for de næste to år. Da det har været nødvendigt at reparere et stigende antal huller gennem det oprindelige slidlag ned i vejkassen, er det mest sandsynligt, at foreningen allerede til næste år må iværksætte denne reparation.

 

            I lovmæssig henseende er de administrative og økonomiske regler for en sådan vedligeholdsaktivitet optaget i Lov nr. 670 af 19 august 1999 (Privatvejsloven).

 

            Grundejerforeningen kan vælge enten selv at stå for iværksættelsen, kontrollen og finansieringen af arbejderne, eller anmode Kommunen om at udbyde arbejderne og kontrollere disses udførelse. Kommunen kan desuden deltage i finansieringen af projektet, men vil da indregne et administrationstillæg i de samlede omkostninger.

 

            Bestyrelsen har, i 1998, indhentet tilbud på arbejderne hos firmaet Marius Pedersen. Dette firma har senere overført sin vejafdeling til firmaet Phønix i Odense. På baggrund af dette tilbud ville den overfladebehandling, der oftest anvendes i vor kommune, beløbe sig til ca. 105.000,- DKK (inkl. moms). Prisstigninger m.v. vil formentlig betyde, at denne pris i dag vil ligge på 110.000,- DKK (inkl. moms).

 

            For at give grundejerne et så fuldstændigt vurderingsgrundlag som muligt vil bestyrelsen udarbejde en teknisk/økonomisk redegørelse for istandsættelsen af vor vej.

 

            En grundejer spurgte om overfladens beskaffenhed og anførte, at den foreslåede overflade næppe var velegnet til rulleskøjteløb. Da der nu er mange børn på vejen, bør man tilgodese deres specielle behov.

 

            Hertil svarede sekretæren, at overfladen ikke egner sig til rulleskøjteløb, men at en ”rulleskøjtevenlig” overflade selvsagt kan pålægges, dersom grundejerne vil bekoste dette. Derfor vil den omtalte redegørelse også omfatte dette som et alternativ.

 

Ad. 3           Kassereren omdelte og gennemgik regnskabet. Generalforsamlingen godkendte regnskabet (bilag 2).

           

Ad. 4  Efter tur afgår Arne Holm og Peter Adolphsen. Bestyrelsen foreslog genvalg af begge. Dette blev godkendt af generalforsamlingen.

 

Ad. 5  Efter tur afgår Anne Spandet. Bestyrelsen har foreslået genvalg af Søren Karlsen og nyvalg af Tage Mikkelsen. Dette blev godkendt af generalforsamlingen. 

 

Ad. 7:   Der var ikke – inden den fastsatte tidsfrist d. 1 maj 2000 - modtaget forslag, der ønskedes drøftet på generalforsamlingen, men dirigenten opfordrede grundejerne til at kommentere formandens beretning. Der fremkom følgende bemærkninger:

 

·        Leveregler: I almindelighed kan disse regler accepteres. En enkelt grundejer finder dog ordvalget lidt ”dogmeagtigt”.

·        Færdsel på Ellekrogen og Kohavevej: Bestyrelsen opfordredes til at fortsætte sit pres på myndighederne for at bekæmpe uforsvarlig kørsel på Kohavevej. En grundejer foreslog benyttelsen af såkaldte fotofælder på denne vej. Formanden opfordrede grundejerne til at køre forsigtigt på Ellekrogen.

·        Tyverier på Ellekrogen: Der har i den sidste tid være flere tyverier på Ellekrogen. Derfor opfordrede en grundejer alle til at være opmærksomme på evt. ”fremmede” bilisters færden på vejen. Det er formentlig især kassevogne, der anvendes i forbindelse med tyverier. Flere grundejere fortalte, at de har været udsat for ”tomme” telefonopkald, som måske  tyder på potentielle tyves kontrol af disse grundejeres tilstedeværelse i husene.

 

 

                      Bilag:

                      1: Formandens beretning

                      2: Regnskab for perioden 1 April 1999 – 31 Marts 2000.