Formandens beretning 2000
Bestyrelsen, som blev valgt ved sidste års
generalforsamling og som konstituerede sig ved første bestyrelsesmøde i juni
bestod af:
Bent Knaur, sekretær
Arne Holm, kasserer
Peter Adolphsen, u.p.
Clarissa Crone, næstformand,
og jeg selv som formand.
Bestyrelsen har afholdt to ordinære møder: I juni sidste
år og i april dette år. Desuden har der været et par mindre møder til
behandling af aktuelle sager.
De sager, der er blevet behandlede er:
·
Vejens tilstand og istandsættelse
·
Leveregler
·
Vejfest
·
Trafikspej
·
Nabohjælp
·
Miljøgodkendelsen til Totax
·
Forholdene langs Nyvangstien
·
Trafik på Kohavevej
Først
de indre forhold
1.
Vejens tilstand og istandsættelse
Bestyrelsen følger til stadighed vejens tilstand nøje. Vi
har konstateret at der efterhånden er opstået en del huller i slidlaget,
hvorved vand kan trænge ned i vejkassen. Selvom vi ligesom tidligere år overfor
kommunen har udpeget skader i vejbanen, som kunne repareres som et led i vores
serviceaftale, så er det efterhånden ikke nok at lappe på vejbanen.
Vi har her i foråret inviteret kommunens vejchef hr.
Asgeirsson til en uformel besigtigelse af vores vej, og han bekræftede vores
formodning om at det optimale tidspunkt for at pålægge ny belægning ligger
indenfor 1 til 2 års horisont. En enkelt dårlig vinter kan ødelægge meget og
medføre at prisen for reparation og belægning bliver højere.
Vi skal derfor i de kommende måneder arbejde med priser
og financieringsmodeller og evt. beslutte igangsætning af belægning.
Efter beretningen vil Bent Knaur lægge op til diskussion
om dette emne, så vi kan få medlemmernes opbakning til det videre forløb.
2. Leveregler
På generalforsamlingen sidste år blev forslaget til
leveregler på Ellekrogen lagt frem og debatteret. Vi aftalte at prøve dem af og
tage dem op til diskussion igen. Det
vil vi gøre efter beretningen.
3. Vejfest
Også i 1999 blev der holdt vejfest på Ellekrogen.
Tilslutningen steg til 50 beboere og vi kan konstatere at det igen var en meget
stor success. Vi takker vejfestgrupen, som bestod af Irene og Kim i nr. 4,
Lissi og Henrik i nr. 10 samt Hanne og Christian i nr. 22. Desuden var der
bidrag fra andre beboere. Vi er meget taknemmelige for den store indsats.
På Ellekrogens hjemmeside kan I se en samling billeder
fra festen sidste år.
( http://hjem.get2net.dk/ellekrogen)
Efter at have stået for arrangementet i tre år har
gruppen ønsket at blive afløst. Vi har opfordret 4 andre par til at danne
vejfestgruppe, og de har modtaget udfordringen. Den nye gruppe består af Anne
og Michael i nr. 11, Kirsten og Peer i nr. 12, Dorte og Arno i nr. 25 og
Pernille og Søren i nr. 30. De er
Som I allerede har kunnet konstatere, så har den nye
vejfestgruppe valgt den 19. august til vejfest. Vi håber at vi kan fortsætte med den stigende tilslutning til
arrangementet.
4. Opsætning af trafikspejl
Vi har fået afslag på vores ansøgning hos kommunen om
tilladelse til opsætning af et trafikspejl ud for stikvejen midt på Ellekrogen.
Politiet anser at det giver en falsk tryghedsfølelse, og man mener at vi i
stedet skulle bede familien Mikkelsen om at beskære deres hæk på hjørnet for at
forbedre sigtforholdene. Dette har vi nu ikke tænkt os at gøre, men vi er
stærkt forundrede over afgørelsen, da vi kan konstatere at der er givet
tilladelse til trafikspejle andre steder i kommunen.
Jeg vil igen opfordre til at beboerne kører forsigtigt på
vejen. Vi har - heldigvis - mange børn på vores vej, de kan forglemme sig og
komme farende ud fra en indkørsel eller fra en stikvej.
5.
Nabohjælp
Der har fornylig været to alvorlige tyverier her på vejen
- begået samtidig og i dagtimerne.
Vi har før talt om nabohjælp, og tyverierne giver
anledning til at tage emnet op igen.
Jeg vil opfordre til at naboer hjælper hinanden ved at
informere om hvornår man er bortrejst, eller bare fortæller hvornår man normalt
er væk fra hjemmet. Jeg ved det er svært at holde øje med hvad der foregår, men
det kan hjælpe.
Tyverialarmer er efterhånden også billige og nemme at
installere, specielt nu hvor man kan få dem med trådløs forbindelse til en
rumføler.
De ydre
forhold
6.
Totax miljøgodkendelse
Den 9. juni 1998 bekendtgjorde Søllerød kommune at man
havde udstedt ny ændret miljøgodkendelse til Totax Plastic A/S. Den oprindelige
miljøgodkendelse fra november 1996 blev underkendt af miljøstyrelsen efter en
klage fra Grundejerforeningen Ellekrogen, specielt over de tilladte støjvilkår.
Bestyrelsen nedsatte et underudvalg til at gennemgå den
nye miljøgodkendelse med deltagelse af Clarissa Crone, Bent Knauer og
formanden. Vi vurderede at der også i den nye miljøgodkendelse var mange
kritisable forhold, ikke bare på støjområdet, men også bl.a. luftforurening med
plastblødgører (DEHP).
Miljøstyrelsens afgørelse kom den 6. april.
Den giver os ret i at mange formuleringer var for uklare,
og man har pålagt ændringer og stramninger i teksten.
- Grænseværdien for udsendelse af plastblødgører (DEHP)
fra udluftningsskorstene er fastlagt så den reelt er strammet med en faktor 2 i
forhold til før. Det ændrer dog kun lidt, da vi i det hele taget er meget
bekymrede over at det overhovedet forekommer.
- Der er tilføjet krav om filter på det afkast, der
benyttes i forbindelse med afbrænding af PVC.
- Der er stillet krav om en redegørelse vedrørende
luftgener og en evt. afhjælpning af dem. Redegørelsen skal være gennemført til 1. august. Emnet luftgener fra Totax var
netop på vores dagsorden ved det seneste bestyrelsesmøde, så det kommer
belejligt.
- Endelig er der stillet krav om yderligere reduktion af
støjudsendelsen fra Totax. De grænseværdier, som Søllerød kommune havde tilladt
må kun gælde indtil 1. april år 2002. I mellemtiden skal gennemføres
støjdæmpende foranstaltninger, så støjen i nattetimerne ( kl. 22-07) kommer ned
på miljøstyrelsens vejledende grænseværdi, dvs. 35 decibel.
Herefter tillades kun
en overskridelse på 5 dB i dagtimerne på hverdage ( kl. 7 - 18), dvs. 50
dB.
- Generelt er vi dog stadig skeptiske overfor arten af
produktion i et område, som ligger så tæt ved en børnehave og et beboet område,
som vores. Der er mulighed for at påklage overfor Naturstyrelsen at der er
givet tilladelse til produktionsudvidelser.
Vi vil gerne diskutere disse forhold med jer efter
beretningen.
7.
Oplag og svineri langs Nyvangsstien:
Vores klage over forholdene i industrikvarteret i
randområdet langs Nyvangstien behandles fortsat i kommunens byplanafdeling: Der
er kommet påbud til Totax om at flytte nogle af containerne, men derudover
kører sagen stadig med snedkermester Kjems, hvor der er gamle stationære
containere og et stort stativ ud til hegnet.
På vores egen side af stien har vi opfordret grundejerne,
der har skel ud mod stien til at lave en ekstraordinær oprydning her i foråret.
Vi besigtigede forholdene forleden, og der er stadig mulighed for forbedringer,
bl.a. ved at fjerne udgåede vækster og vildvækster.
8. Trafik i området
Vi har fremsendt klageskrivelse til Søllerød Kommune,
udvalgsformænd og Lyngby Politi vedrørende trafikken på Kohavevej, hvor der
fortsat køres for hurtigt og hvor forholdene for cyklisterne er forværrede på
grund af dårlig belægning på cykelbanerne.
Vi konstaterer at Børnehaven Kohavevej har været ude i
samme ærinde. Med som det fremgår af Søllerød Tidende den 25. april, så agter
Teknisk Udvalg ikke at gøre noget ved forholdene. Det fremgår også af det
svarbrev vi fik fra kommunen, hvor man erkender at der køres for hurtigt, men
at man kun vil fortsætte med de synlige hastighedsmålinger og politi razziaer.
Vi fik dog tilsagn om at der vil komme ny belægning på cykelbanerne.