Ulrik Nielsen
1967
	Ulrik "Godard" Nielsen: Har opnået uvisnelig hæder som stifter af den første seriøse filmklub i Randers. Af Rævs derfor kaldet Filmdirektøren, og er hos denne i en gunstig position, efter at klubben har vist "Det søde liv". Er i det daglige en sober ung mand og til festerne mindre sober. Har for vane at starte sine udredninger med et sagligt: "Ja, hm, det er klart at..." hvilket virker meget stærkt og overbevisende. Ydre kendetegn: Blå fløjlsjakke a' la Knud Leif Thomsen. Motto: Er mit ti-tal ikke lige i underkanten ? Fremtid: Stud.polyt og samarbejde med mag. I .C .Lauritzen.
1992
	Gift med: Brigitte (født: Schellenbauer. Brigitte er oprindelig fra Tyskland, hvor hun blev født ved Stuttgart). Ulrik mødte Brigitte på Glyptoteket. Brygger Jakobsen har meget på sin samvittighed! Børn: Christian (12) og Carsten (9). Uddannelse: Civilingeniør, chips og peanuts (mest peanuts), dvs. svagstrøm. Job: Siden 1973 (!) ansat på Bruel & Kjær i udviklingsafdelingen. Ulrik har i al beskedenhed udviklet verdens bedste autotestsystem, som selv japanerne er misundelige på. 10-tallet var i underkanten! Iøvrigt: Har været trofast mod både kone og job. Har dog svigtet filmkunsten lidt på det sidste. Trods en glorværdig indsats ved fødslen af Polyteknisk Forenings Kino på Sletten i 1968 fik Ulrik ikke Palmerne i Cannes og har derfor overladt initiativet til Ogyste Bille. Kan stadig lide at skrive og rejse (TWA Frequent Flyer). Bussine er ej glemt.
Efter 92
	Har skiftet bane, og leger nu med computere og futtog i Banestyrelsen ( Rådgivningsdivisionen)
2007
Klik	Jeg er stadig gift med min dejlige Brigitte, som trods sin sydtyske baggrund er mere dansk end danskerne. Hun nåede at blive lukket ind i Danmark før mørke kræfter fik standset opblandingen af danske gener med ditto udenlandske. Brigitte sørger med sin store oplevelsestrang for at vi kommer rundt og får oplevet verden mens vi stadig er ”unge” og rørige. Vi bor nu på 28. år i Trørød og kaster os hver morgen året rundt uforfærdede i Øresunds vande i den forvildede tro at det skulle være godt for helbredet. Det siges at give et endorfin kick, så vi bliver dopede fra morgenstunden. Vore to drenge er stadig under uddannelse: Christian er godt på vej ind i fødevarebranchen og bor sammen med sin søde Lene fra Åbenrå. Carsten læser HA og ernærer sig i øvrigt – til forældrenes rædsel - ved pokerspil. Det er stadig for tidligt at tænke på børnebørn. I det daglige optræder jeg som rådgiver indenfor jernbaneområdet. Arbejdspladsen hedder Atkins (og det er ikke noget med slankekure), arbejdsstedet Ørestaden og arbejdsopgaverne som projektleder er for tiden Københavns Hovedbanegård og to stationer i Stockholm. Interesser: Have, fotografering og rejser. Og så er vi begge flittige computerbrugere. Det med filmen er mere beskedent.